Tjekliste før du vælger dine indstillinger i netbank og mobilbank

De fleste fejl i netbank sker, når vi har travlt. Vi trykker på det første, der ligner en løsning, og bagefter er det svært at se, hvad vi egentlig har godkendt. Derfor er den første post på listen helt almindelig: sæt en halv time af, sid ned ved et bord, og luk alt andet på skærmen. I mine hold ser jeg, at de kursister, der gør det, stiller bedre spørgsmål og bliver hurtigere trygge. Du behøver ikke forstå hvert eneste ord i menuerne. Du skal blot kunne genkende, hvad du er i gang med, og kunne stoppe midt i, hvis noget føles forkert. Det er en styrke, ikke en svaghed.

Tag også stilling til, hvilken enhed du bruger. Hvis du sidder på en delt computer eller et åbent netværk på et bibliotek, så vent. Hjemme på dit eget netværk og din egen telefon er forholdene langt mere overskuelige. Læg desuden en seddel eller et notat frem med de ting, du ved, du vil ændre. Uden en plan ender man let med at klikke rundt i indstillinger uden at vide hvorfor, og så kan små ændringer pludselig have store følger, som man først opdager senere.

• Sid ved dit eget netværk og din egen enhed
• Luk andre vinduer og apps, før du begynder
• Skriv ned, hvad du vil ændre, inden du åbner indstillingerne

Gå din adgang igennem, før du rører andet. Ved du, hvor din MitID-app er installeret, og hvad du skal gøre, hvis du mister telefonen? Har du valgt en kode til appen, som du ikke bruger andre steder? Det er ofte her, de svage led sidder. Spørg dig selv, om du kan komme ind i din netbank uden at skulle gætte på noget. Hvis svaret er nej, er det et tegn på, at opsætningen bør gøres enklere og tydeligere, ikke mere kompliceret.

En god tommelfingerregel er, at du skal kunne forklare din login-metode for en nær pårørende på to minutter. Kan du det, har du sandsynligvis styr på den. Kan du ikke, så tag den med til næste gennemgang. Notér også, hvilke enheder der har adgang til din mobilbank. Er der en gammel telefon eller tablet, du ikke bruger mere, så få den fjernet fra listen. En enhed, du har glemt, er en åben dør, du ikke ved af.

• Ved du, hvad du gør, hvis telefonen er væk?
• Bruger du en kode til MitID-appen, som er helt din egen?
• Er alle enheder med adgang stadig dem, du bruger?

Phishing ligner sjældent noget mærkeligt. Den ser typisk ud som en almindelig sms om en pakke, en betaling eller en konto, der skal bekræftes. Før du klikker, så stil tre spørgsmål: Forventede jeg denne besked? Haster den på en måde, der presser mig? Beder den mig logge ind via et link? Svarer du ja til de to sidste, så luk beskeden og gå selv ind i din netbank på den måde, du plejer. Intet i en rigtig sag kræver, at du gør det i løbet af få minutter.

Husk, at afsendernavnet i en sms kan se rigtigt ud uden at være det. Det samme gælder mails med flotte logoer. Udseendet er ikke et bevis på noget som helst. Hvis du er i tvivl, så ring til dit pengeinstitut på det nummer, du kender fra dit kort eller dine papirer, ikke et nummer fra selve beskeden. Det koster få minutter og kan spare dig for mange timers besvær. Fortæl gerne også en nær pårørende om forsøget, så de er forberedte.

• Forventede jeg beskeden?
• Presser den mig til at handle hurtigt?
• Vil den have mig til at logge ind via et link?

Nogle ting er dine alene. Din kode til MitID-appen, dine engangskoder og din PIN-kode til kortet skal aldrig siges højt til nogen, heller ikke en, der præsenterer sig som hjælper. Det gælder også, hvis personen lyder venlig og kender dit navn. En rigtig medarbejder vil aldrig bede om dem. Hvis nogen gør det, er samtalen slut, uanset hvad grunden lyder til at være.

Hjælp fra familie er en anden sag. Mange har en datter, søn eller ven, der hjælper med netbanken. Det er helt naturligt, men tænk over, hvad der sker, hvis hjælperen får adgang til dine koder. Et bedre princip er, at hjælperen sidder ved siden af dig, mens du selv taster dine oplysninger. På den måde lærer du undervejs, og du beholder kontrollen. Skal du give fuldmagt, så brug de officielle muligheder i stedet for at dele din personlige adgang.

• Del aldrig koder, engangskoder eller PIN-kode
• Lad hjælperen sidde ved siden af, ikke bag dit login
• Brug fuldmagt i stedet for at låne din adgang ud

Når du har styr på adgang og beskeder, kan du kigge på selve indstillingerne. Se efter, om der er sat grænser for, hvor meget der kan sendes af sted på én gang, og om du får besked på telefonen, når der sker noget på din konto. Slå gerne notifikationer til for betalinger, så du hurtigt opdager noget, du ikke selv har foretaget. Det er en lille ændring med stor værdi.

Tjek også, hvilke apps og tjenester der har fået lov til at hente oplysninger fra din konto, og fjern dem, du ikke bruger. Det samme gælder gamle aftaler, du ikke længere kender. Gør ændringerne én ad gangen, og skriv dem ned. Hvis noget føles anderledes bagefter, ved du præcis, hvad du lavede, og kan rulle det tilbage. En roligt trin-for-trin-tilgang er næsten altid tryggere end en stor omlægning på én aften.

• Sæt grænser for beløb, hvis banken giver mulighed for det
• Slå notifikationer til for betalinger
• Fjern tjenester og apps, du ikke bruger

Den sidste post er en plan for, hvad du gør, hvis du alligevel har klikket eller delt noget. Spørg dig selv, om du ved, hvem du skal ringe til, og om du har nummeret liggende et sted, du kan finde, også uden telefon. De første minutter tæller. Spær dit kort, skift adgang, og kontakt dit pengeinstitut. Skam dig ikke; det sker for mange, og jo hurtigere du handler, jo mere kan der rettes op.

Skriv planen på et kort ark og læg det ved dine papirer. Notér nummeret til kortspærring, til din bank og til politiets vejledning om anmeldelse. Det virker simpelt, men når man er stresset, er det guld værd. Gennemgå listen igen om et halvt år. Indstillinger og metoder ændrer sig, og du skal ikke stole på, at det, der passede i dag, stadig gør det næste gang du åbner netbanken.

• Spær kortet og skift adgang med det samme
• Ring til din bank på et nummer, du selv kender
• Gem planen på papir et sted, du kan finde den