Sådan sætter du din netbank og mobilbank op, så den er sikker

Før du ændrer noget, så find ud af, hvad du faktisk bruger. De fleste har en netbank på computeren, en bankapp på telefonen og måske en betalingsapp ved siden af. Skriv dem ned på et stykke papir, og notér, hvilken enhed de bruges på. Det tager ti minutter og giver ro, fordi du kan se, hvad der skal passes på.

Se også efter, om der ligger gamle adgange, du ikke bruger mere. En app på en telefon, du har solgt, eller en browser på en delt computer er ofte glemt, men kan stadig være logget ind. Log ud overalt, hvor du kan, og fjern det, du ikke længere har brug for.

Gør det i dit eget tempo, og tag det gerne ved køkkenbordet frem for på farten. Sikkerhed handler mest om gode vaner, og de er lettest at lægge, når du ikke har travlt eller bliver forstyrret af andre.

• Skriv dine adgange og enheder ned
• Log ud, hvor du ikke bruger dem
• Fjern gamle apps og delte computere

Din telefon er ofte nøglen til det hele, så den skal have en skærmlås, som andre ikke kan gætte. Undgå fødselsdato og simple tal som 1234. Vælg en længere kode, eller brug fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, hvis din telefon kan det og du er tryg ved det.

Det samme gælder MitID-appen. Den må kun være installeret på din egen telefon, og koden til den er personlig. Del den aldrig med en pårørende, selv om det virker praktisk, når nogen hjælper dig med at bruge computeren. Hvis du har brug for hjælp, så sid ved siden af, og lad personen pege, mens du selv taster.

Hold telefonens opdateringer slået til. De indeholder ofte rettelser af sikkerhedshuller, og det er en af de nemmeste måder at beskytte sig på. Tjek indstillingerne en gang i kvartalet, så du ved, at telefonen stadig passer på dig.

• Brug en lang kode, ikke fødselsdato
• Del aldrig MitID-koden med nogen
• Slå automatiske opdateringer til

Log ind og find punktet om indstillinger eller sikkerhed. Her kan du som regel se, hvilke enheder der er koblet til din konto, og hvilke grænser der gælder for betalinger. Sæt grænserne, så de passer til dit forbrug, frem for at lade dem stå højt for en sikkerheds skyld.

Slå beskeder til, så du får en notifikation, når der sker en betaling eller en overførsel. Så opdager du hurtigt, hvis noget ikke stemmer. Tjek også, hvilke faste betalinger og Betalingsservice-aftaler der ligger, og om de stadig er dine.

Bankernes menuer er lidt forskellige, så brug søgefeltet i netbanken, hvis du ikke kan finde det. Kan du ikke finde en indstilling, er det helt almindeligt. Spørg i stedet din bank, hvordan netop dens løsning er sat op, før du gætter dig frem.

• Se hvilke enheder der har adgang
• Tilpas grænserne for betalinger
• Slå beskeder om bevægelser på kontoen til

Phishing er en besked, der får dig til at afsløre oplysninger ved at skabe travlhed. Den kan komme som sms, mail eller opkald og påstå, at din konto er spærret, eller at en pakke venter. Stop op, når en besked kræver, at du handler med det samme. Det er det vigtigste kendetegn.

Se på afsenderen og linket, men stol ikke kun på det, for begge dele kan se ægte ud. Klik ikke på links i beskeden. Åbn i stedet bankens app eller skriv adressen selv i browseren. Står der intet usædvanligt, når du logger ind, er beskeden sandsynligvis forsøg på svindel.

Hvis du er i tvivl, så ring til banken på det nummer, der står på dit kort eller på bankens officielle side. Brug ikke det nummer, der står i beskeden. Det koster dig et par minutter, men kan spare dig for meget mere.

• Pres og hast er et advarselstegn
• Klik ikke på links, åbn appen selv
• Ring til det nummer, du selv har fundet

Nogle oplysninger er dine alene. Det gælder koden til MitID, kodeviseren, dit kortnummer med kontrolcifre og din PIN-kode. En bank vil aldrig bede dig om dem i en besked eller telefonsamtale, og ingen seriøs medarbejder har brug for dem for at hjælpe dig.

Det gælder også, hvis personen lyder venlig, kender dit navn eller henviser til en rigtig sag. Svindlere har ofte oplysninger i forvejen og bruger dem til at virke troværdige. Afbryd samtalen, hvis du føler dig presset, og ring selv tilbage til banken.

Giv heller ikke fjernadgang til din computer eller telefon til nogen, der ringer uopfordret. Det er en af de metoder, der kan tømme en konto hurtigt. Sig høfligt nej, læg på, og fortæl en, du stoler på, hvad der skete. Det er ikke pinligt at være blevet kontaktet.

• MitID-kode og PIN er altid private
• Banken beder aldrig om dem i en besked
• Giv ikke fjernadgang til uopfordrede opkald

Det kan ske for alle, også dem der er forsigtige. Det vigtige er, hvad du gør bagefter. Kontakt din bank med det samme, og fortæl præcist, hvad du har klikket på eller oplyst. Banken kan spærre kort og adgange hurtigt og kigge på kontoen sammen med dig.

Skift de adgangskoder, du kan have afsløret, og tjek kontoen for bevægelser, du ikke genkender. Skriv ned, hvornår det skete, og gem beskeden som dokumentation, så du kan vise den til banken. Anmeld gerne forholdet til politiet, hvis der er trukket penge.

Giv dig selv lov til at lære af det i ro og mag. Gennemgå, hvad der fik dig til at tro på beskeden, så du er bedre rustet næste gang. Den viden er netop det, kurset i sikkerhed i netbank og mobilbank bygger videre på.

• Ring til banken med det samme
• Skift koder og tjek kontoen
• Gem beskeden som dokumentation